Laks fra Grindsted Å

Søndag den 8. april 2007.

Birger Hansen fra Grindsted fangede 8. april en laks ved Utoft i Grindsted Å.
Fisken vejede 8 kg, der var fordelt på 95 cm.



Birger fortæller:
Skærtorsdag var jeg en tur ude ved Grindsted Å og fiskede på stykket ved Utoft. Jeg fiskede med en 7 cm, 4 grams Rapala, da jeg fik fisk på krogen. (kl. var ca. 9.30) Jeg vil tro, jeg havde den på i 3-4 min, inden den slap krogen. Jeg havde nok i begyndendelsen undervurderet størrelsen på fisken, og "fightede" den temmeligt hårdt. Inden den slap wobleren, nåede jeg at se, det var en laks, og jeg tippede den til at være ca. 1 mtr lang.
De følgende dage var jeg ofte ved åen, for at se om det skulle kunne lykkes, at fange "min" laks. Det lykkedes påskedag. ( kl. var ca.16.00 ) Jeg havde indtil da fisket med før omtalte wobler. Jeg prøvede at skifte til en 9 cm 7 grams 2-delt Rapala i en anden farve, og i første kast sad den der.
Efter ca 20-25 min. kunne jeg lande min første laks på 95 cm og 8 kg. Jeg har sendt skælprøver til forbundet og afventer svaret.

Mvh Birger Hansen